Om Sara Sonne


INSPIRATION

Mit arbejde er inspireret af mennesket.

Mennesket som vi er, vores måde at være i verden på og vores evne til at udvikle os og skabe nyt både indeni og udenfor os selv, uanset hvem vi er og hvad vi kommer fra.
Jeg er inspireret af de store kontraster i os selv og i livet, og hvordan vi alligevel formår at holde fast i os selv, og med værdighed og styrke kan skabe større kærlighed til os selv og hinanden.

 

VISION

Jeg ønsker med min kunst, mit forfatterskab og med mit arbejde som coach at støtte til større indsigt og kærlighed. Jeg ønsker at støtte menneskets vej tilbage til sig selv, så vi alle kan stå stærkt som det menneske vi er, og bidrage med lige præcis det vi hver især har at bidrage med til verden.

 

BAGGRUND

Jeg har arbejdet med ledelse, karrierecoaching, undervisning og udvikling af mennesker det meste af mit arbejdsliv, og jeg har løbende undersøgt og udviklet mine kreative sider og kompetencer inden for meditation og mindfulness og ikke mindst intuition, selvledelse og coaching netop for at hjælpe mig selv og andre til at skabe de bedste muligheder for at udvikle og støtte det menneske vi hver især er.

Uanset hvad har mit fokus altid været at hjælpe til større indsigt og nærvær, så vi kan finde ind til det menneske vi i virkeligheden er, og i kontakten med os selv kan mærke det, der er sandt for os.